Min Guide til det centrale Vietnam: Hoi an og Hué

Så er det igen blevet tid til en mini guide, baseret på personlige oplevelser, over det centrale Vietnam. Som jeg nævnte i mit tidligere indlæg om det sydlige Vietnam, så har jeg bestemt mig for at lave en oplevelsesguide til jer, der kunne tænke sig at rejse til Vietnam i den nærmere fremtid. I kan som sagt bruge guiden som i vil, og dertil tilføje ekstra spots efter egne ønsker.

På vores rejse, var vores mål at nå fra Syd- til Nordvietnam på tre uger. I det første indlæg om Vietnam, fortalte jeg om Sydvietnam og dets forskellige attraktioner. I dette indlæg bevæger jeg mig længere nord på og fortæller om det centrale Vietnam. Så derfor har jeg en masse ord og billeder til jer. Jeg håber i kan lide det. Forsat god dag til jer.

Min Guide til det centrale Vietnam
Det centrale Vietnam er kendt for sine historie attraktioner og hvide (lækre) sandstrande.

Hoi an:
Hoi an er kendt for sine gamle gule huse og for at være en by, hvor du kan finde en skrædder på hvert hjørne. Hoi an kaldes i mange munde for “Skrædderbyen”, idet du kan få lavet alt, som du lyster inden for tøj, sko, tasker i kvalitetstilstand. Hoi an er blevet en populær destination for megen turisme, og dette undrer ingen. Det var, i mine øjne, en af de hyggeligste byer, vi befandt os i på vores rejse i Vietnam. Vi var også ret heldige, da vi befandt os i Hoi an, idet vi for første gang, på vores rejse, oplevede dage uden regn samt en skyfri himmel.

Noget af det, der betagede mig i Hoi an, var de smukke gamle gule huse, der florede alle steder. Det gav mig en god æstetisk følelse, og så var det en dejlig varm farve, der passede godt med temperaturen, der var omkring de 39 grader! På hver gade, i hvert træ, hang der lanterner i alverdens farver og mønstre, som virkelig gjorde det hyggeligt både om dagen og aftenen, hvor de lyste i mørket. Der var store markeder inde i det centrale Hoi an, hvor vi kunne købe frugt, æg og dyr (ja, du hørte rigtig. Vi kunne bl.a. købe levende høns, der stod tæt i et bur, og som faktisk også var fuld af sår. Her fandtes der ikke særlig god behandling af høns, desværre). Keramik solgte de ligesom tøj, sko og tasker på alle gader, og keramikken var så fint, og hvis jeg ikke var på en backpackerrejse, så havde jeg købt lidt forskelligt med hjem til Danmark. Jeg købte dog lidt i Hoi – for andet kan man ikke. Jeg var forbi en skrædder, der lavede tasker og sko i læder, og jeg besluttede mig for, at købe en læder taske med hjem, da de jo ikke er til at komme til herhjemme i penge. Jeg havde fået øje for en bestemt rygsæk derinde i læder, og deraf bestilte jeg en lignede, hvor jeg valgte en lysere læderfarve. Dagen efter kl:15:00 var den færdig. Jeg tjekkede den efter, og kvaliteten var tiptop, og så kostede den kun 400 kr. SÅ BILLIGT! Jeg knuselsker den altså.

Stranden, vi var på i Hoi an lå ca. 2 km fra vores hotel. Vi lånte tre cykler ved vores hotel, og cyklede ud til stranden. Det er noget af det skønne ved Hoi an. Du kan leje cykler alle steder, og så kan du bruge dem over det hele i byen. Der er ikke så trafikeret, som mange andre steder i Vietnam, og så er det altså bare dejligt at komme rundt på en cykel som i Danmark. Stranden, vi var ved, var en drøm. Det var en lang hvid sandstrand med palmeparasoler til solvognene, der stod så langt som øjet rækker. Vandet var lunket og helt klart, så man kunne se sine egne fødder. Helt fantastisk. Vi blev dog nødt til at have vores sandaler med helt ud til vandet, når vi skulle ud og bade, for sandet var brandvarmt og andet kunne ikke lade sig gøre.

Nogle af de fine og farverige lanterner som fandtes overalt i Hoi an.

Et af de mange markeder, som var at finde i Hoi an.

Det her keramik, var jeg helt skudt i. Jeg havde helt sikkert taget det med hjem, hvis muligheden var for det.

Hoi an by night. Er det ikke smukt? Dette spot var det allermeste centrale sted i Hoi an – det var her, det hele skete om aftenen. Den ene side var fyldt med barer og den anden med restauranter. SÅ HYGGELIGT!

Min aftensmad de fleste aftner i Hoi an. Jeg elsker kylling i sur sød sovs!

I Hoi an havde de også lavet huse af lanterner, som lyste smukt op om aftenen.

Hoi an’s strand. Helt paradisagtigt.

Og så med palmeparasoller over det hele.

Ret så glad for de her gamle gule huse – også dejlig bloggervenligt!

En symaskine = Indbegrebet af Hoi an – Skrædderbyen.

Hoi an’s smukke restaurant- og barområde by day. Jeg er fan!

Hué:
Efter Hoi an, tog vi videre nordpå mod Byen Húe.
Hué er kendt som kongebyen. Det er historiske og kulturelle seværdigheder som Templer, der tiltrækker turister hertil. Vi befandt os kun én dag i byen Hué, og vi havde MEGET travlt. Vi skulle nå at se tre templer og én Pagoda (Et sted, hvor Vietnamesere går hen får at ønske og bede til en god fremtid). Templerne, vi så hed Tu Duc Tomb, Khai Dinh Tomb og Minh Mang Tomb. Pagodaen, som vi så til sidst, hed Thien Mu. Alle templer var interessante – både historisk og udseendsmæssig. Deres arkitektur viste alt, hvad de havde været igennem, og det var intet mindre end fantastisk at bevæge sig inde og omkring disse templer, der rummede så megen historie og kunst igennem flere århundrede år.

Jeg var især meget betaget af Templet; Khai Dinh Tomb, og det var mest fordi, at templet overraskede mig. Udenpå var det gråt og meget medtaget af årenes gang – dog smukt. Men dette var ikke tilfældet, da vi nåede ind i templet. Inde i templet var der det fineste mossaik og kunst på alle vægge og lofte, og inde midt i templet var der et gravkammer, som var forgyldt. Jeg behøver vel ikke at nævne, at jeg var fuldstændig betaget over alt dette. Jeg stod i lang tid og betragtede dette vidunder af megen kulturel historie.

Tu Duc Tomb templet havde et stort og smukt område ved sig, samt en masse åkander, der florede i vandet omkring det. Der var en fantastisk ro ved at sidde ved dette tempel og kigge ud på vandet med de mange åkander, og denne stilhed nød vi i fulde drag.

Minh Mang Tomb templet, som også bliver kaldt kongetemplet, var engang et tempel, hvor en kongefamilie boede. Templet var førhen en stor by med en voldgrav om sig, og inde midt i byen var der en forbudt by, hvor kun kongefamilien og inviterede måtte befinde sig. I dag er templet meget hærget pga. krig og alder, og derfor var der mest ruiner at se. Dog elskede jeg historien der, og jeg følte, at jeg gik tilbage i en anden tid, da jeg befandt mig i den forbudte by.

Thien Mu Pagoden var det, der interesserede mig mindst. Det var flot, men jeg tror den manglende interesse mest bundede i, at jeg havde set noget, som var endnu mere fantastisk før det. Jeg blev dog alligevel lidt fascineret, da jeg så en stor sten (måske gravsten?), der mindede om den, der ses i tegnefilmen; Mulan. I ved, der hvor hun står og beder om hjælp til sine forfædre. Denne sten blev selvfølgelig foreviget med et billede, som i kan se længere nede i galleriet.

Tu Duc Tomb.