Harry Potter, The Longest Ride og The Age of Adaline

Januar bød på mange gode oplevelser for mig – ferie, familie, venner og sidst men ikke mindst, filmoplevelser! 

I dette indlæg vil jeg komme ind på 3 gode film, jeg har set i januar; Harry Potter, The Longest Ride og The Age Of Adaline. 

Harry Potter
– Jeg er klar over, at jeg er laaaaaangt bagud med hensyn til Harry Potter filmene.. Jeg startede såmænd også med at se dem, da jeg var lille – ligesom alle andre. Jeg nåede vidst at se de 4 første, men jeg nød dem ikke, og jeg så også mindre end halvdelen af filmene. Grunden var ganske enkelt, at filmene gjorde mig bange. Jeg har aldrig set disse film som “børnefilm”, idet jeg selv var skræmt fra vid og sans, da jeg så de første 4 film. Jeg har dog heller aldrig været tilhænger af gyserfilm, hvilket også kunne være grunden. Alt hvad der skræmmer mig, undgår jeg helst at se, idet jeg om noget kan huske disse film bedre end andre. De bliver ved med at være i mine erindringer.

Jeg tog mig dog sammen i januar – det kunne simpelthen ikke passe, at jeg ikke kunne se disse Harry Potter film og være en del af dens historie som mange andre omkring mig var. Jeg var valgte derfor at starte med at se dem på min ferie i Dubai med min rejseveninde Hoang. Vi så dem til langt ud på natten, og søvn var ikke noget, der blev gjort særlig meget i, idet vi jo også skulle op og opleve en masse! Og denne gang fangede filmene mig – jeg blev sugede ind i de forskellige historier, og jeg begyndte at lave skematikker over, hvordan det hele hang sammen, og hvad der nu skulle ske, og hvem der reelt var ond og ej. Jeg blev igennem filmene en kæmpe fan af Harry Potter, Ron, Hermione og Snape. Hvor især Ron fik en masse grin frem i selskab med Hoang. Jeg er selvfølgelig blevet en del ældre, siden jeg første gang så Harry Potter rulle over skærmen, og jeg er endelig ikke bange for at se dem mere (jaja, jeg er fjollet..) Hvilket jeg er ubeskrivelig glad for, idet jeg nu virkelig kan se, hvor meget jeg er gået glip af – som jeg nu heldigvis har indhentet i løbet af en uges tid. Derfor var der heller ingen tvivl om, at denne film skulle med i blandt de bedste film, jeg har set i januar, idet det har været en oplevelse uden lige at gennemleve disse, og virkelig blive en Harry Potter fan – meget senere end alle andre, men det er ligemeget! 

The Longest Ride
I forbindelse med, at jeg var hjemme på familiebesøg i Vestjylland, fik jeg set en del film i et godt selskab. Én af dem var filmen; The Longest Ride. The Longest Ride er uden tvivl en af de mest rørende film, jeg har set i lang tid. Jeg er ikke typen, der græder over romantiske film. Dog var jeg MEGET tæt på denne gang, idet jeg fik våde øjne. Denne film er en hyldest til kærligheden.

The Longest Ride har samme samme forfatter som filmen; The Notebook, hvilket allerede fortæller, at filmen kun kan blive god (!) Det handler om 2 unge individer, der mødes til Tyreridning(så tænker du, en country film – ej den gider jeg ikke at se – JO det vil du!), hvor Luke (den unge fyr) forsøger at komme i topform og genvinde en ære. Sophia (den unge kvinde) er et helt andet sted mentalt. Hun er på vej mod New York og drømmejobbet i kunstverdenen. Denne verden bliver dog vendt godt på hovedet ved det tilfældige møde med Luke, hvor Sophia er på udebane. En forelskelse opstår, og bliver mere intenst via en 90 årige mand ved navn Ira, der krydser deres vej i et trafikuheld. Ira fortæller sin livshistorie via breve til Sophia og Luke, og man følger derved både Sophia og Lukes historie og Iras livshistorie. Iras livshistorie er en hyldest til hans afdøde kærlighed. Iras breve handler om, hvorledes man i livet må ofre for kærligheden, samt følelsen af at finde ens soulmate. Man mærker virkelig kærligheden fra Ira, og det er meget sårbart, når han fortæller om hans kærligheds død og livet efter.

The Longest Ride er helt klart en anbefaling værd (også bare for at se Scott Eastwood gøre sine ting, JA ! Clint Eastwoods søn.) Jeg kunne se den igen og igen, og igen, og igen(!)….. En rigtig god film til en pigeaften – eller kæresteaften (You name it!) 

The Age Of Adaline
Jeg er en stor fan af serien; Gossip Girl, så det var ingen hemmelighed, at jeg ville se filmen pga. Blake Lively og hendes hovedrolle i The Age Of Adaline.

The Age Of Adaline handler om en kvinde ved navn Adaline Bowman, en ung kvinde som er født først i 1900 tallet. Hun har et helt almindelig liv, møder sin udkårne og får et barn. I en alder af 29 år sker der en ulykke. Adaline Bowman kører galt. I uheldet ryger hun – sammen med bilen i en sø. Denne dag var speciel. Det var på denne dag, første gang i mange år, at der var snestorm, hvilket gjorde at søen var frosen, og Adaline dør derfor i søen. i Samme øjeblik, rammer der et lyn ned i hende. Denne kombination af sne, uheld og lyn, vækker hende til live og giver hende et evigt og ungdommeligt liv. Hun vil efter dette uheld aldrig ældes og ældes heller ikke i mange årtier. (Her tænker i: What – Nej, jeg står af – sådan noget sci fi gider jeg ikke!!Men det vil i faktisk gerne alligevel. I ved det bar ikke, før i har set den..)

Adaline mister sin mand i en ung alder pga. sygdom. Og med tidens gang, begynder samfundet at undre sig over Adaline og hendes udseende – en del år efter uheldet er Adalines udseende på alder med sin datters, der nu er en voksen kvinde. Og ingen, der kender Adaline forstår dette. Denne situation resulterer i, at Adaline må flygte fra kendte normer. Hun må fra den dag skifte hjem og identitet, hver gang, hun har været et sted tids nok.
Mange årtier efter, møder Adaline en mand ved navn Ellis Jones, og herefter bliver alt anderledes og Adalines nu kendte verden ryster sammen. Adaline bliver forelsket, og ikke nok med det, har hun været kæreste med William Jones, som er Ellis far mange årtier før, hvilket ikke gør situationen mindre kompliceret og umulig.
Kan Adaline fortælle Ellis og William sin hemmelighed? Kommer hun nogensinde til at leve et lykkeligt liv? Og vil hun engang ældes igen? Dette er alt sammen spørgsmål, man kan få svar på ved at se The Age Of Adaline!

Filmen var noget helt særligt, og jeg må ærlig indrømme, at forklaringen af Adalines evige ungdommelighed var lidt forvirrende – Jeg synes dog alligevel filmen var meget varm og tankevækkende at se. Jeg nød at se den i selskab med min familie. Jeg vil helt klart anbefale den – bare for at se Blake Lively og Harrison Ford give sig fuldt ud i deres roller, hvilket de gjorde til UG!