Glimmer- og enhjørning covers

Game of Thrones, Mig før dig og Vietnam

Image

Lige for tiden er der mange store og små tanker, der florerer hos mig. Jeg er f.eks. begyndt på HBO serien; Game of Thrones, og nu tænker i sikkert – Hvordan kan man læse Medievidenskab og ikke ha’ set denne serie før nu? Jo, det er der egentlig en ganske enkelt årsag til. Jeg er typen, der nærmest ikke kan stoppe med at se videre, når jeg er først er startet på serier og for den sags skyld filmtriologier. Derfor har jeg valgt at se Game of Thrones efter mine eksaminer, idet jeg derved kan se lige så mange afsnit, som jeg vil uden at have dårlig samvittighed.
Jeg ved godt, at serien har kørt i længere tid end et 1 år, men jeg har bare haft så mange andre serier at se færdig før jeg ville begive mig ud i en serie som Game of Thrones. Det er jo en serie, hvor der sker utroligt meget i hvert afsnit, og man skal have tungen lige i munden for at kunne skelne i mellem navne og situationer, der foregår på tværs af hinanden. Men jeg må give resten af verden ret – det er eddermanme en god serie! Hold nu op – jeg er fuldstændig hooked på den, og jeg er allerede nået ret så langt, når man tænker på, at jeg næsten lige er startet. Men hey, sådan er jeg, og jeg har ikke engang dårlig samvittighed, hvilket er fantastisk! Og jeg vil se endnu et afsnit, når jeg færdig med dette blogindlæg, for det eneste jeg skal i aften er at se EM, hvor Wales og Portugal skal spille semi-finale! Andre der elsker at følge med, når der er EM og VM? Hvem hepper i på? (Jeg håber vitterligt at Wales sparker Portugal ud – for mig at se, har Portugal været ret heldige hele vejen igennem, og jeg synes det kunne være yderst interessant at se Wales i en EM finale.)

Efter alt hypen om bogen og filmen; Mig før dig, var jeg inde og se den i biografen i Juni, og som så mange andre, var jeg meget rørt over filmen og dens handling. Jeg synes virkelig at Emilia Clarke og Sam Claflin gør det til UG som Lou og Will. Vildt sjovt at se Emilia Clarke i en anden rolle end Game of Thrones, men også fedt! Jeg blev faktisk så forelsket i filmen, at jeg også købte bogen efterfølgende. Nu skal jeg bare holde mig i skindet fra at læse den. Bogen; Mig før dig skal nemlig læses på min rejse i Vietnam og ikke før! Så jeg må gemme den lidt væk endnu, selvom det bliver yderst svært for sådan en som mig, der ikke er godt til at vente… Men til alle jer andre, der har overvejet at se filmen – GØR DET! I vil virkelig ikke fortryde det! Det er film, som man ikke vil have til at ende. Så smuk og sørgelig og fremragende instrueret.

Og apropos min rejse til Vietnam! Den tur glæder jeg mig helt sindssygt til. Jeg har aldrig været på sådan en rejse før. Jeg skal på backpackerrejse med to af mine gode veninder hjemmefra, og jeg tror det bliver en kæmpe oplevelse, men særdeles også en udfordring på mange områder, bl.a. hygiejne. Jeg har fået mine vaccinationer, jeg har ringet og spurgt om min forsikring nu også dækkede (hvilket den gjorde – super lækkert), jeg har fået bestilt malariapiller, jeg har fået skrevet en overordnet liste med tøj og ting, jeg skal have med og meget mere. Umiddelbart er nedenstående liste, hvad jeg tænker, jeg skal have med (min gode veninde er også i gang med at lave en god liste):

Pakkeliste til Vietnam:
Pas, Visum, Vaccationskort, kreditkort og kontanter
Notesbog + kuglepenne
Bog: Mig før dig
Mobil, Høretelefoner, oplader
Kamera
Bæltetaske
Lagenpose til at sove i
Løbesko + nike free sko
Sportstøj (sportsbh + løst tøj)
Løs og let tøj ( T-shirts, short, toppe og kjoler)

Hvis i har været på en lignende tur, er der så noget i umiddelbart synes, der mangles på listen? Jeg modtager gerne gode råd! 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Glimmer- og enhjørning covers